Indkøb og mærkning

                                     

 

Det kan være rart at vide hvad en fødevare indeholder. Derfor er der regler for hvilke oplysninger forskellige typer af fødevare skal mærkes med. Der findes både en varedeklaration og en næringsdeklaration.

Fødevarer skal som hovedregel være mærket med en varedeklaration, hvorimod næringsdeklarationen ofte er frivillig.

Varedeklaration
Der er en række forskellige regler, der gælder for hvilke oplysninger du skal kunne finde på en fødevare, når du køber den. Reglerne gælder specielt de såkaldt færdigpakkede fødevarer.

En færdigpakket fødevare er en fødevare, der inden den sælges til forbrugeren er indpakket i en emballage, som er beregnet til at åbnes af forbrugeren. Oplysningerne du finder på den slags varer kaldes en varedeklaration. Heri indgår bl.a. varebetegnelsen, ingrediensliste og mængdeangivelse af ingredienser. Varedeklarationen skal være på siden af varen eller på en vedhæftet etiket.

Varebetegnelse
En færdigpakket fødevare er altid forsynet med en varebetegnelse dvs. navnet på varen. Det kan eksempelvis være “tomatpure” eller “hvedemel”. Det skal være den korrekte betegnelse af, hvilke varer det drejer sig om – det må altså ikke være et fantasinavn.

Ingrediensliste
Færdigpakkede fødevarer der indeholder mere end èn ingrediens, skal som udgangspunkt være påført en liste hvoraf du kan se, hvilke ingredienser der er i varen. Den ingrediens, der er mest af, skal stå først, og herefter står den ingrediens der er næst mest af, osv. Den sidst nævnte ingrediens er altså den ingrediens, der er mindst af, i varen.
På små pakninger der er mindre end 10 cm2 kræves der ikke en ingrediensliste.

Mængdeangivelse af ingredienser
Varedeklarationen skal indeholde oplysninger om, hvor meget fødevaren indeholder af de vigtigste ingredienser. Det giver dig bedre mulighed for at vurdere fødevarens kvalitet og at sammenligne indholdet med indholdet i andre varer.

Det er som hovedregel et krav, at mængden af en ingrediens angives, hvis:

  • Ingrediensen indgår i varebetegnelsen. Fx skal der på “rejesalat” angives mængden af rejer.
  • Ingrediensen er vist på et billede eller på anden måde fremhævet. Er der fx et billede af en asparges på en hønsesalat, skal mængden af asparges angives.
  • Forbrugeren normalt forventer, at ingrediensen er i varen. Det kan fx være mængden af kød i spegepølse.
  • Ingrediensen er væsentlig for at karakterisere en vare og adskille varen fra lignende varer. Det kan fx være marcipan, som kan laves af varierende mængder mandler. Her skal mængden af mandler angives. Mængderne angives med den procentdel af varen, som ingrediensen udgjorde på fremstillingstidspunktet.

Tilsætningsstoffer
Hvis en færdigpakket fødevare indeholder tilsætningsstoffer, skal det som udgangspunkt fremgå af ingredienslisten, hvilke tilsætningsstoffer der er i fødevaren. Det er en hjælp, hvis du ønsker at undgå bestemte tilsætnings- stoffer. Det skal fremgå af ingredienslisten, hvilken kategori tilsætningsstoffet hører til og dets navn eller E-nummer. Hvis der er tilsat aroma i varen, skal der stå “aroma” i ingredienslisten og eventuelt stoffets navn.

Næringsdeklaration
En næringsdeklaration angiver, hvor meget der findes af de enkelte næringsstoffer i varen, og hvor meget energi man får fra varen. Oplysningerne kan være en hjælp til at vælge rigtigt, når man vil planlægge sammensætningen af sin mad.

Kilde: www.altomkost.dk

Se også Varefakta.     på http://varefakta.dk/

 

Fødevarer med Nøglehulsmærket.        
Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre – derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og bruge kostrådene i hverdagen.

  • Spar på fedt
  • Spar på sukker
  • Spar på salt
  • Spis flere kostfibre og fuldkorn

Kriterier fastsat på et videnskabeligt grundlag
Fødevareministeriet har i samarbejde med de norske og svenske fødevaremyndigheder fastsat kriterierne bag Nøglehullet. Anbefalinger til indholdet af fedt og mættet fedt, sukker, salt og fuldkorn / fiber er baseret på forskningsresultater og afstemt med branchen og eksperter.

Fuldkorn.  

Fuldkorn er hele kernen
Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner – for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med – også skaldelene og kimen. Det er nemlig her de fleste af vitaminerne, mineralerne og kostfibrene findes.

Fuldkorn for enhver smag
Der findes et hav af forskellige fuldkornsprodukter. Ud over kerner og mel findes der en lang række gryn og morgenmadsprodukter, brød og knækbrød, pasta, ris, couscous og bulgur m.m. Fælles for alle produkterne er, at alle dele af kernen skal være brugt, for at produkterne kan bryste sig af at være fuldkorn. Vælg fuldkorn først – gå efter fuldkornslogoet, når du handler.

Der findes en række myter om fuldkorn – læs mere om myterne her, hvor vi punkterer dem en for en.

I Danmark definerer vi fuldkorn som:
• Hvede
• Rug
• Byg
• Havre
• Majs (tørret)
• Hirse
• Ris
• Sorgum (mest i foder)

Anbefalingen er 75 g. fuldkorn om dagen for en voksen og 30 – 60 g. for børn.

Se også http://fuldkorn.dk/hvad_er_fuldkorn/hvor_meget_skal_jeg_have/

Økologi. 

Det røde ø-mærke er et dansk kontrolmærke, der fortæller at den fødevare du vælger er produceret under den danske økologikontrol. Dette betyder at producenten bliver kontrolleret af Plantedirektoratet. Økologisk produktion tager særlige hensyn til miljøet, hvilket bl.a. betyder at landmanden ikke anvender kunstgødning eller kemiske sprøjtemidler. Økologi står også for dyrevelfærd, altså at dyr i økologisk landbrug har mulighed for naturlig adfærd, eksempelvis frisk luft og daglig motion.

EU’s Økologimærke.  
Mærket viser at fødevaren er kontrolleret i overensstemmelse med EU’s regler for økologi og ses ofte sammen med det danske ø-mærke. EU’s økologimærke sikrer blandt andet, at den fødevare du spiser ikke risikerer at indeholde rester fra pesticider og sprøjtegifte -ganske ligesom det danske ø-mærke. Det bliver også kontrolleret af Plantedirektoratet.

Fairtrade Mærke.  
Fairtrade er en international mærkningsordning (tidligere kendt som Max Havelaar) som går ud på, at der gennem handel skabes bedre leve- og arbejdsvilkår for verdens fattigste arbejdere og bønder. Bønderne får som minimum en pris, som sikrer at de kan leve og dyrke råvaren. Både bønder og arbejdere får desuden penge til projekter i lokalområdet, og miljøet skånes i produktionen.

MSC mærke. 

MSC mærket betyder at fiskeriet er certificeret af Marina Stewardship Council. Certificeringen stiller krav til, at fiskeriet er bæredygtigt og dermed ikke fører til overfiskning. Fiskeriet må endvidere ikke skade økosystemet eller havmiljøet. Mærket er det eneste, der lever op til FN’s internationale standarder for miljømærkning af bæredygtigt fiskeri.

ASC står for Aquaculture Stewardship Council – for opdrættede fisk fra dambrug.

Emballage til fødevarer

Det skal altid fremgå hvis en beholder eller emballage er beregnet til fødevarer. Glas- og gaffelsymbolet fortæller forbrugeren, at produktet kan anvendes til mad. Hvis der står “Til kontakt med fødevarer” eller “madkasse” på produktet, så ved man også at det er egnet til mad.

Plastpile. 

Pile i en trekant med et nummer i midten angiver, hvilken type plast der er anvendt, samt at plasten kan genanvendes. Der er ikke krav om at mærket skal være på emballage, men når det er, henviser det kun til, hvilket materiale emballagen er lavet af.

Nye regler om mærkning kan findes her:
http://www.dagens.dk/forbrug/sidste-salgsdato-forsvinder-i-butikkerne

Print Friendly