En fødevares livscyklus

En fødevares livscyklus handler om at følge fødevaren fra start til slut. Fx fra frøet bliver til, til det bliver lagt i jorden, spirer og vokser sig til en plante. At dele af planten bliver høstet, resten bliver til kompost og jord igen. Den spiselige plantedel renses, forarbejdes, pakkes, distribueres til handelssteder og butikker. Forbrugeren køber fødevaren, omsætter den til måltider og rester genanvendes eller går til affald eller kompost. Affald køres affaldsstation, genbruges eller brændes.
Se film http://www.affaldetsvej.dk/
Eller om kompost på:
http://samvirke.dk/miljoe/raad-og-tips/gode-raad-komme-gang-kompost.html

En fødevare kan nå at sætte CO2 aftryk mange gange i sin livscyklus. I produktionen, i transporten, i distributionen m.v.
Se forskellige fødevarers klimaaftryk på:
http://www.fvm.dk/tabel_-_klimaaftryk.aspx?ID=36641

En kyllings livscyklus.

Fra kyllingen kommer ud af ægget har den vidt forskellige livsbetingelser i de forskellige produktionsformer.

En konventionel kylling lever ca. 40 dage inden den bliver slagtet – en frilands ca. 80 dage. Når man taler om dyrevelfærd handler det om dyr i menneskers varetægt. Disse dyr bør ikke udsættes for lidelse, når de bruges til mad, trækdyr eller forskning. Fødevareministeriet fastsætter lovgivning på dyrevelfærdsområdet.

 

Følgende er gældende regler i Danmark:

Klik for at se tabellen i stor størrelse

 

Mærkning.

Fjerkrækød skal mærkes med nogle supple­rende oplysninger ud over de krav om mærk­ning, der gælder for alle fødevarer. Der skal stå på kødet, om det er kølet, frosset eller dybfros­set. Kommer kødet ikke fra EU, skal oprindel­seslandet anføres.
Hele fjerkrækroppe skal mærkes med, om der er indmad ilagt eller ej.

Kyllingens smag og udseende.
Kyllingers smag og udseende er, ligesom hos andre dyr, af­hængigt af forhold som race, fodring, alder ved slagtning og opdrætsformen. Eksempler på dette er bl.a. majskyllingen, hvor kødet har en gullig farve. Kødet fra ældre kyllinger sma­ger som regel kraftigere og har en mere grov struktur end kød fra helt unge kyllinger, ligesom lårkødet fra kyllinger, der har adgang til det fri, ofte er mørkere end lårkødet fra konventionelle kyllinger. I EU er der regler for, hvad der skal være opfyldt i produktionen, for at en kylling må bære en særlig kvalitets­betegnelse. De vigtigste krav kan ses i skemaet på næste side. EU stiller også særlige krav til, hvor meget majs der mindst skal være i foderet, hvis kyllinger skal kunne kaldes majskyl­linger. Danske kyllinger er fri for salmonella.

Kyllingekødets udskæring, stegetider og anvendelse.
Stegetiderne er vejledende. Alt fjerkræ skal gennemsteges. Låret brækkes af i leddet. Kødet må ikke være rødt, heller ikke inde ved benet. Og kødsaf­ten, der løber fra kyllingen, skal være klar. Se også http://www.voresmad.dk/Saadan_goer_du.aspx

Kilde: Landbrug & Fødevarer.

Når du køber kyllingebryst.

Nogen gange står der naturel- eller neutralmarineret kyllingebryst. Det betyder, at kyllingen er tilsat vand, salt, syre: (citron) (E262), vin (301), eddike (E331), fosfat, sukker og konserveringsmidler. Syrerne forhindrer harskning, hæmmer bakterievækst og sænker kødets pH. Den lave pH nedbryder bindevævet og medfører, at kødet opleves mere mørt. Lagen gør kødet mere saftigt. Man må max. tilsætte 1,25 g salt pr 100 g kød –  I neutralmarineret kylling  er fundet 1,4 g salt pr. 100 g. Vandindhold i kyllingebrystet kan være deklareret til 7 %, men reelt 19,1 % i stikprøve. Fosfat får kød til at binde mere vand, så det ikke svinder på stegepanden. Tilsætter man ekstra protein, kan kødet indeholde mere vand.

Kødet er ikke længere fersk i forhold til lovgivningen, men tilberedt. Det betyder at der er andre regler, der gælder fx lavere told, intet krav om oprindelsesland på pakken mv..

Forbrugeren står i dilemmaet – skal jeg vælge et rent produkt uden tilsætningsstoffer– eller er det en teknologisk ’landevinding’.

Valget er dit!

Kilde: TÆNK.

 

Print Friendly

15 kommentarer til En fødevares livscyklus

  1. Pingback: minecraft adventure maps

  2. Pingback: water ionizer plans

  3. Pingback: pay per day loans plan

  4. Pingback: loan payment plan

  5. Pingback: water ionizer

  6. Pingback: duquesne

  7. Pingback: alkaline water

  8. Pingback: click here

  9. Pingback: alkaline water

  10. Pingback: read more

  11. Pingback: do you agree

  12. Pingback: Greg Thmomson

  13. Pingback: gmail login

  14. Pingback: gmail.com login sign

  15. Pingback: search all craigslist

Der er lukket for kommentarer.